Til minde om min far

Karlo Trampedag

f. 11.1.1934     død d. 1.3.1999

Far med de 2 yngste børnebørn, Line og Oliver

Den 1. marts 1999, måtte min far give op efter 3 måneders kamp med kræften. Det har været de værste 3 måneder i mit liv. At se en livsglad mand svinde ind til ingenting var forfærdeligt. Det var forfærdeligt at skulle fortælle mine 2 børn, at deres elskede morfar skulle dø af den sygdom han havde. Vi valgte helt fra starten at være 100 % åbne overfor d 4 børnebørn min mor og far har. De fik lov til at følge ham fra start til slut. De kunne godt selv se til sidst at morfar var meget syg og havde meget ondt. Det sidste døgn fik de dog ikke lov til at se ham. Den beslutning vi tog om at lade dem følge sygdomsforløbet har jeg aldrig fortrudt. De så ham da han var død. Også noget som jeg i dag er glad for at vi lod dem gøre.
Især Kim, har et stort savn efter hans morfar. Som Kim siger " Det var jo morfar, der lærte mig alt det jeg kan!" Morfar lærte Kim at fiske, spille kort o.m.a.
Alle 4 børnebørn havde en meget stor plads i morfars hjerte.

Til begravelsen blev min fars ynglings sang sunget solo. Kim Larsens "Om lidt" Det var fantisk smukt. Men også meget, meget hårdt.

Skulle der være nogen af dem der læser dette, der selv har mistet, er I meget velkommne til at kontakte mig, hvis I har brug for at snakke. Jeg ved hvormeget det betyder at have nogle at snakke med om det at have en kræft syg i familien, vide at man skal miste. Man kan ikke selv gå med det.
Jeg kan kontakes på min e-mail.

Tilbage til:       Forside